Sikkerhedstræsko
Viser 1 - 12 af 17
sika.productsheet.listtranslations = {};
sika.productsheet.listtranslations = {
'DK': [{
'Size': 'St\u00F8rrelser'
}],
'GB': [{
'Size': 'Sizes'
}],
'DE': [{
'Size': 'Gr\u00F6\u00DFen'
}],
'SE': [{
'Size': 'Storlekar'
}],
'NO': [{
'Size': 'St\u00F8rrelser'
}],
'NL': [{
'Size': 'Maten'
}]
}
Sikkerhedstræsko fra Sika Footwear
Træsko kommer både med og uden sikkerhed. Sikkerhedstræsko bruges ofte af dem, der arbejder inden for transport, levnedsmiddelindustrien og inden for landbrug og skovbrug og generelt bevæger sig på arbejdspladser, hvor sikkerhed i fodtøjet er et krav.
Hvad er en sikkerhedstræsko?
Ligesom en sikkerhedssko er en sko med indbygget sikkerhed, er en sikkerhedstræsko en træsko med indbygget sikkerhed godkendt som sikkerhedsfodtøj. Godkendte sikkerhedstræsko har som minimum et tåværn i skosnuden, og beskytter derfor som udgangspunkt fødderne, hvis der skulle falde noget ned over dem, eller hvis man støder dem ind i noget tungt eller massivt.
Mange sikkerhedstræsko har også et sømværn indlagt i sålen, men det er ikke en nødvendighed for at få godkendelsen som en sikkerhedstræsko. En godkendt sikkerhedstræsko vil have mærkningen EN ISO 20345:2011 eller EN ISO 20345:2022.
Læs mere om godkendelser i sikkerhedssko her.
Sikkerhedstræsko fra SIKA og Brynje
Sika Footwear forhandler flere forskellige træsko med sikkerhed.
Du kan finde et stort udvalg af de populære sikkerhedstræsko fra Sika Footwears eget mærke SIKA som f.eks. SIKA Fusion Clog ESD, SIKA Flex og SIKA Flex Light.
Sika Footwears sikkerhedsskomærke Brynje laver også lette og fleksible træsko med sikkerhed. Sikkerhedstræsko fra Brynje kommer med både tåværn, ProNose og indlagt sømværn og fås både med og uden hælkappe.
Sikkerhedstræsko med og uden hælkappe
Fordelene ved en sikkerhedstræsko er, at det er et praktisk fodtøj, der er nemt at træde ned i og træde ud ad igen. Man skelner mellem træsko med og uden hælkappe, og derfor findes der selvfølgelig også sikkerhedstræsko med hælkappe og sikkerhedstræsko uden hælkappe. En sikkerhedstræsko med hælkappe kaldes også en kaptræsko.
En sikkerhedstræsko med hælkappe omkranser hele foden og sidder tæt om foden, mens en sikkerhedstræsko uden hælkappe er uden hælstykket og altså åben bagpå.
Du kan endda få sikkerhedstræsko med hælrem, hvilket betyder, at du har en sikkerhedstræsko uden hælkappe men alligevel har muligheden for at spænde træskoen, så den sidder tæt om dine fødder.
Uanset hvilken type sikkerhedstræsko du foretrækker, kan du finde den hos Sika Footwear.
Sikkerhedsfunktioner i træsko fra Sika Footwear
Udover det obligatoriske tåværn i godkendte sikkerhedstræsko, kan du også finde andre sikkerhedsfunktioner i træsko med sikkerhed.
ESD-godkendte sikkerhedstræsko
Der findes f.eks. mange ESD-godkendte sikkerhedstræsko. Sikkerhedsfodtøj med ESD-godkendelse indeholder ledende materialer i skosålerne, så der hele tiden er jordforbindelse mellem dig og underlaget, du går på, så du undgår at udsætte dig selv, og det du rører ved, for statisk elektricitet – det vi kender som små elektriske stød eller gnister, når man f.eks. går hen over et gulvtæppe og derefter rører ved noget metal.
ESD-godkendte sikkerhedstræsko er en fordel til dem, der arbejder med elektroniske komponenter, der ikke har godt af at blive udsat for statisk elektricitet.
ESD-godkendt fodtøj fra Sika Footwear er udstyret med et lille gult mærke.
Læs mere om ESD-godkendt fodtøj i artiklen her.
Sikkerhedstræsko med sømværn
Som nævnt er det ikke obligatorisk, at sikkerhedstræsko indeholder et sømværn for at blive godkendt som en sikkerhedstræsko. Dog er der mange sikkerhedstræsko, der indeholder et sømværn, fordi det en yderst praktisk sikkerhedsforanstaltning for dig, der bruger sikkerhedstræsko på dit arbejde.
Hvad er et sømværn, tænker du måske? Jo, ser du, et sømværn er et slags indlæg, der ligger i sikkerhedsskoen mellem indlægssålen og ydersålen (og i nogle tilfælde mellemsålen, hvis skoen også har sådan et). Sømværnets funktion er at forhindre, at du træder spidse og skarpe genstande op i dine fødder.
Sømværn kommer i forskellige materialer med hver sine fordele og som selvfølgelig lever op til alle krav.
- Sømværn i stål: Stål er et stærkt materiale, der især er velegnet til at gå på små og skarpe genstande.
- Sømværn i fibermateriale: Fiber er et fleksibelt og metalfrit materiale, som ikke transporterer kulde. Fibersømværn anvendes bl.a. i alle metalfrie produkter.
- Sømværn i træ: Træ anvendes udelukkende i SIKA Comfort-træskoserien og er især velegnet ved stillestående arbejde. Træ har også en kuldeisolerende effekt.
Du kan læse meget mere om hvordan sikkerhedsfodtøj er bygget op her, og forstå sammensætningen af alle skoens lag.
Skridsikkerhed i sikkerhedstræsko
Arbejder du et sted, hvor du ofte bevæger dig på skiftende og glatte overflader, kan du have brug for sikkerhedsfodtøj med god skridsikkerhed. For at tjekke skridsikkerheden i dine sikkerhedstræsko skal du have fokus på ydersålens materiale, kontaktflade samt mønster og på træskoens skridsikkerhedscertificering (SR). Alt sammen er det med til at sørge for, at du kan gå sikker på arbejde hver dag.
Læs mere om hvordan du spotter god skridsikkerhed i dit arbejdsfodtøj.
Sikkerhedstræsko til brancher og industrier
Sikkerhedstræsko er til dig, der er vild med at gå i træsko på dit arbejde, hvor det er påkrævet, at du bruger fodtøj med sikkerhed. Du arbejder højest sandsynligt inden for transport, levnedsmiddelindustrien, landbrug og skovbrug. Måske ved du det allerede, men dem der er bedst repræsenterede som brugere af sikkerhedstræsko er lastbilchauffører.
På nogle hospitalsafdelinger findes der også ansatte, der bruger sikkerhedstræsko på arbejdet, netop fordi træskoen skal indeholde tåværn. Det er altså ikke kun inden for transport og den tunge industri, som f.eks. beskidte byggepladser, sort industri, landmænd, skovarbejdere, osv., at sikkerhedstræsko kan bruges. Sikkerhedstræsko kan altså i høj grad også bruges inden for det hvide segment som omfatter bl.a. levnedsmiddelindustrien, som f.eks. slagterierne, samt hospitals- og plejesektoren.